Skrifttyper til Word
Hvis du gerne vil have en ansøgning, der skiller sig ud, så overvej at bruge en skrifttype der ikke ligner alle andre. Manges første indskydelse vil være at vælge en morsom og indbydende skrifttype som Comic Sans, men det kan ikke anbefales. For det første er en tegneserieskrifttype ikke passende i en jobansøgning og for det andet er Comic Sans en af verdens mest hadede skrifttyper.
På nedenstående hjemmesider kan du finde tusindvis af gratis skrifttyper, der kan pifte din ansøgning op.
Vær dog varsom med at vælge alt for eksotiske skrifttyper. En jobansøgning er et formelt dokument, så ikke noget med skrifttyper med sjov skudhuller eller den slags. Hold dig til relativt klassiske skrifttyper, især til brødteksten.
Når du har skrevet en ansøgning med din nyinstallerede skrifttype, så vær opmærksom på, at du ikke kan sende worddokementet af sted og forvente at andre kan se skrifttypen. Du bør konvertere det til en PDF, som du alligevel altid bør gøre inden du sender det af sted.
Hvis en ansøgning skal sendes elektronisk er det altid en god idé at sende den som PDF-fil. En Word-fil kan komme til at se meget forkert ud, hvis den åbnes i en anden version af Word end den er skrevet i. En PDF-fil vil til gengæld altid se rigtig ud, også når den bliver udskrevet.
I den nyeste version af Word kan man gemme som PDF direkte fra programmet. Hvis du ikke har den nyeste version kan du hente det gratis program CutePDF Writer på følgende adresse:
http://www.cutepdf.com/Products/CutePDF/writer.asp
CutePDF fungerer som en slags kunstig printer. Man vælger altså at printe sit dokument i Word, og vælger så CutePDF som printer. Derefter får man mulighed for at gemme filen som PDF.
Hvis du har brug for hjælp til din ansøgning, så bestil en af vores jobpakker her.

