Man skal turde bide sin stolthed i sig
Da Nina blev arbejdsløs, tøvede hun ikke et sekund med at henvende sig til kommunen. Hun fik hurtigt tilbudt et job, og er i dag glad for, at hun valgte at bede om hjælp.
Nina havde lige fået et værelse i Herning og var spændt på at flytte fra sin hjemby. Hun havde betalt indskuddet og havde lavet en aftale om et fuldtidsjob med en lokal café, så hun kunne betale sin husleje. Alt så ud til at køre på skinner, lige indtil hun gik ned til caféen, for at spørge til det job, hun var blevet lovet.
Ingen penge til huslejen
”Det var en mundtligt aftale, og da jeg gik ned til dem, fik jeg pludselig at vide, at der ikke var plads til at ansætte nogen.” Efterfølgende kan Nina godt se, at en mundtlig aftale er ikke nok. Hun fortæller at hun burde have fået et navn og en skriftlig aftale. ”Før der er skrevet under på en ansættelseskontrakt, er der ikke noget job”.
Nina får et chok og aner ikke, hvordan hun skal finansiere sit nye værelse. Samme dag vælger hun at kontakte kommunen, med henblik på at få kontanthjælp. ”Jeg overvejede slet ikke, at bede min mor om hjælp.” Fortæller Nina. ”Jeg var flyttet hjemmefra – det er vel i sådan en situation, man bruger kommunen.” Hun fik hurtigt en tid hos en sagsbehandler.
Er jeg et ”tilfælde”?
Alle bankpapirer skulle medbringes til sagsbehandleren, der skulle have totalt kendskab til Ninas private økonomi. ”Jeg følte mig som sådan et socialt ”tilfælde”. Man føler sig sårbar, når man kommer for at søge bistand. Det er ikke rart for nogen at være hjælpeløs.” Nina får at vide, at hun er berettiget til kontanthjælp, og at hun skal møde op til et aktiveringskursus, for at udføre nogle små arbejdsopgaver for kommunen.
”Jeg var helt vildt nervøs, fordi jeg ikke anede, hvad der forventedes af mig. Og så blev min værste frygt indfriet. Jeg skulle sidde og sortere skruer i en pose hele dagen lang.” Nina følte sig dårligt tilpas over det trivielle arbejde, men besluttede sig for, at bide stoltheden i sig og klø på. Og allerede samme eftermiddag vendte hendes lykke.
Fra deprimerende arbejde til drømmejob
En mand kom gående hen mod hendes lille arbejdsstation og spurgte, om hun ikke lige ville følge med. ”Kunne du tænke dig at arbejde på Jensens Bøfhus?” spurgte han. Nina blev enormt glad. Ikke nok med, at hun altid godt havde kunnet lide restaurantkæden – hun syntes også pludselig, at hun stod med et job, hvor hun kunne udrette noget. Hun kunne bruge sine sociale kompetencer, arbejde med andre unge mennesker og gøre en forskel.
Nina blev glad for at arbejde for Jensens Bøfhus og de tilbød hende en god og grundig oplæring, som hun senere har kunnet bruge på sit CV. Hun er slet ikke i tvivl om, at restauranten var et godt startpunkt for hendes karriere.
Hendes råd til andre arbejdsløse er, at man skal tage imod de tilbud man får. ”Det kan godt være det ikke er drømmejobbet i første omgang, men det gælder om at åbne op for nogle muligheder og få nogle kontakter. Og så bliver man nødt til at bide sin stolthed i sig og undersøge, hvad kommunen tilbyder den jobsøgende.”
