Som oftest er det meget enslydende det man læser… Jeg går lange ture…. Jeg kan godt lide at lave mad… Jeg beskæftiger mig med mit nærmiljø… og andre gode søforklaringer på hvad man laver i sin fritid.

Arbejdsgivere i dag har ikke tid til, at læse om fritidsinteresser.

Som arbejdsgiver tager man brillerne på, og siger:
Hvad er der i det for mig?
Hvor kan jeg bruge dig?

Og så ser man lidt på om du har haft 12 stillinger på 12 år… For hvis det ikke bare er vikariater, så er der en alarmklokke der ringer.

Og selvfølgelig frasorteres de ansøgninger der ikke lever op til standard krav om uddannelse.

Spil ikke din tid, eller arbejdsgiverens tid på unødige informationer.

“small-talk” om dine fritidsinteresser kommer på bordet, enten når jobsamtalen går i stå, eller hvis vi er nede i marginaler for at vælge den helt rigtige.

Måske er det ikke faldskærmsspringeren og bjergbestigen man ansætter frem for en der laver frivilligt arbejde for røde kors eller andet godtgørende formål. Så det, at du har en “ekstem-sport” fritidsinteresse er ikke altid lige det man som arbejdsgiver behøver og høre.