Jobansøgning som nyuddannet – Kom godt i gang

Eksamensbeviset ligger på bordet, SU’en er så småt stoppet med at komme, og du er færdig med at studere. Livet som nyuddannet er begyndt.

Med dette følger også den store jobsøgning i jagten på det første rigtige job. Som nyuddannet kan det være en udfordring at skulle kæmpe om jobbene med folk der har været mange år på arbejdsmarkedet og dermed har en solid erfaring at kunne tilbyde. Derfor gælder det som nyuddannet om at kunne fremhæve alle de fordele der er ved at tage en nyuddannet jobsøger ind i virksomheden.

Det er vigtigt at sørge for at sammensætte sit CV bedst muligt. Tilføj aktiviteter og job der viser forskellige sider af dig, og dermed en så alsidig og kompetent ansøger som muligt. Din jobansøgning skal ligeledes indeholde gode argumenter for hvad du som nyuddannet kan tilføje virksomheden. Her er det oplagt at fokusere på at du med din uddannelse har haft adgang til den nyeste viden inden for dit fag, og at du således har en god ballast. Ligeledes kan du fokusere på at kunne tilføre et frisk pust til virksomheden. Unge medarbejdere skal trods alt til for at skabe lidt variation i aldersfordelingen.

Som nyuddannet og som medlem af en A-kasse er der krav om at skrive et minimum antal ansøgninger om ugen. Sørg for at have en solid basis jobansøgning, og tilpas denne de individuelle stillingsopslag, sådan at virksomheden ser det som om at hele jobansøgningen selvfølgelig er specialskrevet lige til dem. Det er også en god idé at lave en dybere research omkring virksomheden, så du allerede i jobansøgningen kan demonstrere at du har en interesse for virksomheden.

Relaterede artikler: Arbejdsløs and Artikler

2 kommentarer - hvad synes du??

Læs kommentarerne skrevet af andre brugere eller:

Get your own gravatar by visiting gravatar.com Camilla Pedersen
#1. juni 24th, 2009, at 4:04 PM.

Jeg er nyuddannet her for en måneds tid siden og jeg må godt nok sige at det er hårdt at søge job som nyuddannet. Det virker som at krisen får virksomheden til at være tilbageholdne med at ansætte os uden erfaring.

En af mine veninder har solgt sig selv til tilbudspris (lavere løn), i en periode på 3mdr for at vise virksomheden hvor værdifuld hun er. Det synes jeg er fedt, det giver en foden indenfor døren og selvom man får mindre i løn end gennemsnittet er det stadig bedre end SU´en.

kram camilla

Get your own gravatar by visiting gravatar.com Andreas
#2. september 23rd, 2009, at 4:24 PM.

Det er den värste gang hö at skrive. Tänk direkte at opfodre til skruebräkkeri?? Den kan kun väre skrevet af en human ressource medarbejde eller lign.

Föj

Tilføj din kommentar...

Skriv din mening om emnet så vi kan få en god debat igang: