Interview: Ung arbejdsløs kritiserer danske jobcentre
På trods af sin unge alder har Andreas Olsen fra Aabenraa allerede været tvunget ud i flaskesamling og kontanthjælp. Da han besluttede sig for at forlade pædagoguddannelsen, blev han kastet ud i arbejdsløshed og måtte søge hjælp på et jobcenter.
Andreas Olsen føler sig dårligt behandlet. Han havde gennemført sin folkeskole, taget sin studentereksamen og var på vej til en videregående uddannelse. Da pædagoguddannelsen viste sig ikke at være Andreas’ rette hylde, besluttede han sig for at droppe ud og arbejde i stedet.
Han mødte et overfyldt arbejdsmarked i finansiel krise, og der var ikke plads til unge uuddannede. Efter lang tids forgæves jobsøgning besluttede han sig for at henvende sig til Aabenraa Jobcenter.
Nægtede at søge kontanthjælp
”Først nægtede jeg at søge kontanthjælp. Jeg syntes det var meget krænkende. Men til sidst havde jeg ikke noget andet valg.” Siger Andreas, hvis forældre er udenlands og derfor ikke kan hjælpe.
Han fortæller, at jobcentret krævede, at han skulle blotte sin bankkonto for de sidste tre måneder og fortælle præcis, hvor mange kontanter han havde i pungen og lommerne.
Efter et par uger modtog Andreas et brev om, at han skulle møde på det lokale jobcenter til aktivering. Her skulle han bruge 21 timer ugentligt på at søge job, mens han blev overvåget af personalet.
”Der var kun to ting man måtte gøre, mens man sad i aktiveringen og det var at søge job på nettet, eller søge job i en avis. Der var ingen form for undervisning til dem, der ikke vidste hvordan man brugte en computer eller dem, der ikke vidste, hvordan man skrev en ansøgning.” Fortæller Andreas, der mange gange har måttet assistere andre folk i Aabenraa Jobcenter, for eksempel i brug af computer.
Måtte arbejde som tolk for andre jobsøgende
Han har endda måttet agere tolk for en tysker, der ikke selv kunne finde ud af at skrive en dansk ansøgning. Han kan ikke forstå, at der ikke var nogen, der instruerede i, hvordan man formulerer en god jobansøgning.
Andreas har været ked af, at blive slået i hartkorn med de mennesker, der kun kom på aktiveringen, for at få deres kontanthjælp. Han ville gerne have et job og søgte flittigt, men uden held. ”Jeg følte mig konstant som et slags undermenneske på det allernederste trin af den sociale rangstige. I sidste ende blev jeg faktisk deprimeret af at møde op på jobcentret.”
Han endte med at forlade jobcentret og supplere sin studentereksamen, så han kunne starte på et nyt studie i Århus. I dag læser han multimediedesign og håber aldrig, at han ender i en situation som arbejdsløs igen.
Andreas vil gerne give nogle gode råd videre, til andre arbejdsløse. ”Tag en uddannelse,” siger han med eftertryk. ”Og tag nogle kurser. Informer dig ordentligt om virksomheder, hold øje med nyhederne og få en masse sociale kontakter.
Den bedste måde at få arbejde på er at kende nogen, som kender nogen. Hvis uheldet skulle ske og du ender på et jobcenter, så informer dig om tilbud omkring workshops i nærheden af jobcentret. Her kan man tage forskellige begynderkurser inden for alle mulige erhverv, og dermed få noget erhvervserfaring.”
Sandra
Nanna
Mathias
#1. oktober 19th, 2009, at 6:59 AM.
Dette gør sig gældende over det meste af landet vil jeg tro. Ikke fordi jeg skal sidde her og pege fingre af der personale der er på div. jobcentre men motivationen for at møde op er ikke eksisterende.
Når man står i den situation at man er arbejdsløs og på ingen måde kan forsørge sig selv eller familie er man havnet et sted hvor der ikke er meget glæde at komme efter på den økonomiske side. Kigger man på arbejdsmarkedet og den økonomiske krise som det er nu, giver det blot endnu mørkere udsigter til ufaglærte og uudannede. Selv folk med længere varende uddannelser kan have meget svært ved at trænge igennem den mur der er at komme ind på arbejdsmarkedet igen.
Det jeg vil frem til er at jeg giver Andreas helt ret i at man muligvis godt kunne bruge nogle flere resourcer på de folk som er havnet på kontakthjælp. HJÆLP skal nærmest understreges og fremhæves i dette tilfælde, for regler og gældende retningslinier på området gør at der ikke er plads til at se på hvordan og hvorfor den enkelte er havnet så langt nede på den økonomiske rangstige.
En mulighed kunne være som nævnt mulighed for Kurser eller en øget indsatas omkring motivation af den enkelte brugers jobsøgning eller vise hvilke muligheder er der som arbejdsledig. Ikke blot møde op i et hvidt/gråt rum får sætningen “Her er en computer, søg et job” dette giver i sig selv et bræk allerede på første dagen og på sigt en ringere motivation for den enkelte.
Skal ikke gå ind og diskutere de politiske dagsordner og kommunale handleplaner for kontantshjælps området vil blot understrege at måden man håndtere “De økonomiske svage” i DK kan sammenlignes med vores velfærdssamfund, der efterhånden er gået fra ordene “Velfærd for de fattige” og over til “Fattig velfærd”
Håndteringen af dette område er simpelthen for ringe.