CV og fritidsinteresser
I et CV (curriculum vitae) afsluttes der typisk med hvilke fritidsinteresser, du har. For arbejdsgiveren er det vigtigt at se, at du er velfungerende i din fritid og et helt og afbalanceret menneske. Gode sunde interesser kan også gøre det mindre sandsynligt, at du bliver ramt af stress, sygdomme m.m.
Nogle få arbejdsgivere gider ikke læse om fritidsinteresser, så det handler om at finde en balance, der viser, at man har interesser, men hvor det ikke lyder som om dine fritidsinteresser er det eneste der betyder noget for dig.
Tænkt grundigt over, hvad du skriver. Ser du tv-serier hele dagen, er det ikke en god fritidsinteresse at skrive i et CV. Har du i stedet for nogle særlige interesser som f.eks. faldskærmsudspring, fodbold, kajakroning eller lignende, siger det noget om dig som person og kan være en god ice-breaker til en samtale.

