Hjemmearbejde
Flere og flere af os udfører det meste af vores arbejde ved en computer, og det betyder, at meget af arbejdet lige så godt kan udføres fra skrivebordet derhjemme som fra skrivebordet på kontoret.
Hjemmearbejde kræver meget disciplin, men giver også en stor grad af frihed. Det kan være en stor fordel når man skal have det hele til at passe sammen med at hente børn og den slags.
Hjemmearbejde har mange fordele:
- Du administrerer selv din tid.
- Du har ingen transporttid
- Der er fred og ro
Ting du skal være opmærksom på:
- Husk at holde fri. Bare fordi du har mulighed for at arbejde hele døgnet betyder det ikke du skal gøre det
- Det kan også være du har det omvendte problem. Hvis fjernsynet og sofaen er lidt for tillokkende, så er hjemmearbejde måske ikke noget for dig. Overvej nøje om du får en fuld dags arbejde fra hånden mens du er derhjemme
- Når du arbejder hjemme har du ingen kolleger at sparre med. Du kan selvfølgelig ringe og e-maile til kontoret, men det vil aldrig være det samme
For at holde fast i det kollegiale fællesskab kan det være en god idé at arbjede i hvert fald et par dage om ugen på kontoret. Indførelsen af multimedieskatten har dog gjort det mindre attraktivt at have en hjemmearbejdsplads, hvis man ikke bruger den så meget. På den anden side er multimedieskatten også blevet ret hårdt angrebet. Du bliver beskattet af 3000 kroner om året, så det er typisk ikke det der knækker budgettet. Hvis du gerne vil have fordelene ved at arbejde hjemme, så spørg din chef om muligheden for en hjemmearbejdsplads.

